Jonstrupvang, den 18. april 2026

Lørdag den 18. april var der stor jubilæums- og forårsfest på Jonstrupvang i Værløse!🇩🇰🌱🎶
Beboere, pårørende og personale festede med hinanden, og The2Tops spillede op til dans og syng-med fra kl 19-22! 💃🏽🕺🏻🎸🎷
Det blev en rigtig dejlig aften med masser af varme, hygge, livsglæde og nærhed! ❤️Tak!

Aktivitetscenter Vigerslevhus, den 17. april 2026

Fredag den 17. april underholdte The2Tops til en skøn fødselsdagsfest i Aktivitetscenter Vigerslevhus.🇩🇰🎶
Bo fyldte rundt og havde ønsket 2 1/2 times musik, dans og hygge med The2Tops! 💃🏽💃🏽🤩
Det blev en dejlig eftermiddag med alle de gode sange, og Charlotte måtte lige se, om Simones boa nu også var ægte “money, money, money”! 😆💸💸💸💸❤️

Ingeborggården, Frederiksberg, den 16. april 2026

Torsdag den 16. april var der inviteret til dansefest for beboere og pårørende hos vores dejlige venner på Ingeborggården på Frederiksberg! ❤️
The2Tops spillede op til dans i 2 1/2 time, og der blev danset til alt fra vals til disco og rock’n’roll! 💃🏽🕺🏻🎷
Vi elsker at spille på dette skønne sted, hvor vi altid bliver skrup forkælede! 🫶

Konventum, Helsingør, den 9. april 2026

Torsdag den 9. april var The2Tops kommet i verdens bedste selskab på Konventum i Helsingør. ☀️🐚🇩🇰 Der var 40-års jubilæumsfest i Seniorklubben HPF/TIB-3F, og The2Tops underholdte det hyggelige selskab med den smukkeste udsigt til Øresund.
…her svømmede “Hvalborg” i øvrigt rundt, og ABBA pigerne, Agnetha og Anni-Frid, smuttede en tur over sundet. 😂🐳🇸🇪💃🏻💃❤️