The3Tops og The2Tops lige nu….

Det er forår, solen skinner, blomsterne pibler frem, og i The3Tops savner vi at komme ud og spille og synge og være sammen med jer! 🌷☀️🤕
Vi har naturligvis måttet aflyse alle vores dejlige arrangementer med såvel The3Tops som The2Tops i marts og april, og det er vi SÅ kede af. Men vi håber som alle andre, at tilstanden normaliseres så hurtigt som muligt!🙏🏻

I The2Tops sender vi en kærlig tanke til vores venner på plejecentrene og ældreforeningerne, og vil meget gerne forsøge at lave alternative løsninger som f.eks. udendørs arrangementer, hvor alle kan lytte med fra vinduerne eller med god afstand udenfor, hvis vejret tillader det. Intet er umuligt! ☀️🎶

I The3Tops har vi heldigvis kunnet flytte flere arrangementer til senere på året. Så hvis du vil fejre det max med familie og venner, når alt dette er overstået, så tøv ikke med at booke os. Og gør det hellere så hurtigt som muligt. Vi er selvfølgelig indforstået med, at enhver bookning i øjeblikket afhænger af tilstanden i Danmark. 🥳

Vi bruger tiden lige nu på at finpudse og få nye sange på repertoiret.
Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

I The3Tops skal dansegulvet som bekendt være “on fire”, så vi supplerer repertoiret med “September” (Earth, Wind & Fire),
“Den bedste tid” (OneTwo), “I´m every woman” (Chaka Khan),
“Just an illusion” (Imagination) og andre fede hits! 💃🏽💃🏽💃🏽

I The2Tops supplerer vi med skønne danske sange som “Det er i dag et vejr”, “Nu går våren gennem Nyhavn”, Liva Weel-sange og nye sange af bl.a. Sebastian og Lis Sørensen. Så der bliver noget at glæde sig til, når vi må besøge jer igen derude.
Vi ses – forhåbentlig snart! 🙏🏻🎤🎹🎸🥁🎷
…se vores nye video nedenfor, og kom i godt humør!