Den fineste anbefaling….

“Det var en kæmpe fornøjelse fredag d. 16. april 2021 at have The2Tops til at spille for os på Plejecenter Hørgården på Amager. 
I anledning af dronningens fødselsdag havde vi arrangeret fest i gårdhaven, hvor også borgmesteren kom og Eriks bageri kom med medaljer til hele huset.
The2Tops gav den max gas med sang og musik i flere og genkendte genre, til vores borgeres store glæde og fornøjelse.
Mette og Simone er superengagerede og knald dygtige sangere og musikere. De leverede på topplan og havde alle plejecentrets beboere og personale i deres hule hånd. Deres påklædning og sjove props underbyggede deres sange, som udførtes virkelig professionelt! 
Der blev sunget med fra altaner og bænke i gården og der blev i den grad vippet med hænder og fødder for dem, som sad i kørestole.
Vi takker inderligt for indsatsen og håber meget, at vi ses an anden gang. 
Det var en fantastisk eftermiddag.

Teamleder Lissi Nilsson

Hørgården plejecenter”

…og så en dejlig artikel i Amager Bladet 😄🙏🏻🎶:

https://ugeavisen.dk/amager/artikel/bagerlaug-giver-kage-plejehjem-fejrer-fødselsdag-for-margrethe-2-og-edith-på-92

Plejecentret Hørgården, den 16. april 2021

Den dejligste eftermiddag i selskab med beboere og personale på Plejecentret Hørgården på Amager! ☀️🌷🎶💃🏻💃🏻
Dronningens fødselsdag blev fejret i strålende solskin med The2Tops, besøg af borgmesteren og ikke mindst Danmarks bedste bager fra “Eriks bageri”. 👑🇩🇰🍰🎷
DR var på pletten resulterende i et glimt af The2Tops og den skønneste fødselsdagsfejring på Hørgården, på DR nyhederne fredag aften! 🥳 ☀️
Tak til Hørgården for en fantastisk dag og super god behandling.🎶❤️

Glostrup den 7. og 8. april 2021

Jubiiii! 😝The2Tops underholdte onsdag og torsdag beboere og personale på vores yndlings plejecenter i Glostrup til to skønne påskefrokost-dage! 🐣💃🏽💃🏽
Glæden ved at være sammen om musik og sang igen – efter en meget lang nedlukning – var helt ubeskrivelig. 🎶🌷
Der blev sunget med på alle de velkendte sange som bl.a. “To lys på et bord”, “Skibet skal sejle i nat” og “Du er min øjesten” – og der blev danset!
Og som altid sluttede vi – iklædt vores rock-briller – af med en “tur på Dansetten i Tivoli” med Bill Haley and his comets og “Shake, rattle and roll”! 🤩🎷Det var så dejligt! 😍