Forår og bedre tider på vej – vi er så klar!

Endelig lysner det….foråret er på vej, og vi nærmer os normale tilstande, hvor vi igen må være sammen om skønne live musik-oplevelser. 🌷🎶
Det skal fejres, og The3Tops er SÅ klar! 💃🏽💃🏽💃🏽

Forespørgslerne på såvel musik til underholdning som til dans er så småt ved at dukke op, og vi kan simpelthen næsten heller ikke vente længere på at ”få lov” til at spille og synge for jer! 🥳

Anna har født en dejlig lille dreng og er derfor lige nu på barsel.
Vi glæder os til, at hun vender tilbage til os i løbet af sommeren.  
Og indtil da overtager Simone Annas plads i The2Tops.
Stort tillykke til Anna! Vi er vilde med Bernhard, vores lille nye ”maskot”! 🧸🇩🇰❣️

Plejecentrene er så småt ved at lukke op, da alle beboere og personale nu er færdigvaccineret.  The2Tops er netop booket til et par dejlige jobs i april. 
Vi lader os naturligvis teste for Covid-19, inden et arrangement på plejecentre, i ældreforeninger o.lign., uanset om det er udendørs eller indendørs. 

The3Tops er SÅ klar med fuld fart på dansemusikken, og vi er booket til flere fester i løbet af sommeren. Hvis der – mod forventning – fortsat er restriktioner, som forhindrer gennemførsel af festen, er vi naturligvis indforstået med, at det må aflyses/rykkes. 

Så tøv ikke – book The2Tops og/eller The3Tops hurtigst muligt! 🎹🎤🎸🎷
Vi venter på jer med åbne arme….🤗