Plejecenter Skovhuset, den 18. august 2023

Plejecenter Skovhuset i Hillerød fejrede 10-års fødselsdag med et brag af en fest i fredags!
🇩🇰🎶🍴🥂🍾🎂🥳🎤🎹🎸🎷
The2Tops sørgede for musikken, og stemningen var som altid helt i top! 🎉
Der var skøn mad og drikke og de flotteste lagkager! 👏🏻👏🏻
Borgmester Kirsten Jensen, Plejehjemsleder Charlotte Bakke og andre venner af huset bidrog med de fineste taler i det flot pyntede hus! Tak for en dejlig fødselsdag!❤️

Aktivitetscenter Skovgården, den 17. august 2023

I torsdag havde vi den store fornøjelse at give koncert til et “Musik i gården” arrangement hos aktivitetscenter Skovgården i Værløse. 🎶
Der var mødt rigtig mange hjemmeboende pensionister 60+ op, og sikken en dejlig eftermiddag det blev! 👏🏻🥳🎤🎹🎸🎷🍹☕️ Vejret var med os, og der blev sunget med på de velkendte sange. Vi glæder os til at få lov at besøge jer – forhåbentlig – snart igen!❤️

Hørgården, den 15. august 2023

Endnu en vidunderlig dag i selskab med Plejecentret Hørgården på Amager, der havde besøg af venskabs-børnehaven “Himmel og Hav”. ❤️
Det blev den skønneste dansefest! 💃🏻🕺🏼
Børn og ældre dansede med hinanden, og de dejlige børn sang deres helt egen udgave af “Mariehønen Evigglad”! 🐞🎶 I var så gode!🥇
Til slut fik børnene fra “Himmel og Hav” endnu engang lov at få en af The2Tops’ mange sjove rekvisitter på! 👒🥸🥳

Vi er fulde af beundring over, at den slags arrangementer finder sted på et plejecenter! Tak til Hørgården og specielt til verdens bedste Lissi Egestad Nilsson!
Vi er vilde med dig og jer!🎤🎹🎸🎷

Sommerferie – og sensommer-/efterårskalender 2023

DK’s sejeste kvindeband holder ferie i juli måned
☀️😎🏝️⛵️🍹🎤🎶👙🎸🍉🎷 ⛱ 🌻🎹🦋
Men vi vender stærkt tilbage i august med en masse dejlige sensommer- og efterårs arrangementer. 😍

OBS: 3 af arrangementerne er offentlige!
Vi vender tilbage med yderligere info om tid og eksakt sted: 🤩

5/8: Frederiksberg
15/8: Hørgården, Amager
17/8: Værløse
18/8: Skovhuset, Hillerød
22/8: Lions Park, Hillerød
23/8: Klostergården, Østerbro
26/8: Lundehus Torv
26/8: Liseleje
2/9: Hedehusene
11/9: Peder Lykke Centret, Amager
13/9: Farum
15/9: Egebæksvang kirke, Espergærde
20/9: Johannesgården, Brønshøj
22/9: Arbejdermuseet, København
1/10: Amager
6/10: Scandic Spectrum, København
10/10: Gladsaxe
11/10: Ålholmhjemmet, Valby

Peder Lykke Centret, Sankt Hans aften, den 23. juni 2023

Traditionen tro spillede The2Tops til den dejligste Sankt Hans aften på Peder Lykke Centret på Amager. 🎶🔥
Grillen var tændt, vejret var perfekt, haven var smukt pyntet, sangteksterne til “Midsommervisen” og “Den danske sang er en ung blond pige” delt ud, og stemningen var som altid helt i top. 🍖🍷🎶☀️🌺
Vi har sat ❌ i kalenderen den 23/6-24! 🔥
Vi elsker at spille for jer!❤️

Ålholmhjemmet, den 8. Juni 2023

Så var The2Tops igen heldige at få lov at underholde til sommerfest for beboere, pårørende og personale på Ålholmhjemmet i Valby! 💃🏻💃🏻☀️🎶🥳
Sikken en skøn dag i den dejlige park. Solen skinnede fra en skyfri himmel og stemningen var som altid bare i top! 💃🏻🕺🏻☀️🌳🌺🌸Vi glæder os til at besøge jer igen til oktoberfesten! ❤️

Farum Husholdningsforening, den 24. maj 2023

The2Tops havde onsdag den store fornøjelse at underholde 70-80 dejlige kvinder i anledningen af Farum Husholdningsforenings 75-års jubilæum. 🎤🎹🎸🎷🤩 
Og sikken en fest det blev! 😆🥳💃🏻💃🏻
Tak for jeres engagement, glæde og varme!
I var et fantastisk publikum.❤️

Hørgården, “Danmark spiser sammen”, den 27. april 2023

I torsdags havde vi, The2Tops, en meget livsbekræftende oplevelse, som vi bare må dele.
🙏🏻❤️Håber at I vil læse med…
Plejecentret havde i anledningen af “Folkebevægelsen mod ensomhed”s fantastiske initiativ:”Danmark spiser sammen” inviteret deres venskabsbørnehave “Himmel og Hav” og The2Tops til det hyggeligste arrangement. 🍴🍹🇩🇰🎶🎷Det blev den dejligste eftermiddag, hvor der blev grillet pølser og spist is, sunget og danset samt snakket og hygget på kryds og tværs af alder. 🌭🍦🎈😍Børnene fra “Himmel og Hav” var nogle rigtige englebørn, som var med på forreste række ved musikken, og de sang og dansede til bl.a. “Mariehønen Evigglad” men også til de gode gamle sange lige fra “Mamma Mia” og “Hvalborg” til “Man kan vel ikke gøre for, at man har charme”. 🐞🐳
 
Sikken en gave for alle med et sådant arrangement! En kæmpe stor ros til Hørgården (og specielt til verdens bedste Lissi E. Nilsson) for at skabe denne værdi for både børn og ældre. 🙏🏻❤️
 
Børnene får en vigtig læring og forståelse af livet, når de besøger de ældre, og omvendt forvandles kedsomhed og ensomhed til aktivitet og glæde for de ældre (og os andre)! 😄 Vi håber, at flere af vores dejlige plejecentre vil følge trop.
The2Tops er 💯 klar med det skønneste repertoire til både “store og små”.💃🏻💃🏻
 
 
Børnene fra “Himmel og Hav” fik til slut lov at få en af The2Tops’ mange sjove rekvisitter på, og det kom der et dejligt billede ud af! 🥰👒🥳
(tilladelse givet fra såvel børnehaven som Hørgården).

Peder Lykke Centret, den 27. april 2023

Der var endnu en forårsfest på Peder Lykke Centret torsdag aften. 🌿🌷🎶🍴🍷🥳
The2Tops underholdte, og der var – om muligt – en endnu bedre stemning end aftenen før.🤩
Såvel beboere som pårørende og personale var på dansegulvet, og “Lille frøken Himmelblå”, “Hound dog” og alle de andre gode sange fik alt, hvad den kunne trække! 😆🎤🎹🎸🎷
Vi glæder os til at besøge jer igen Sankt Hans aften til endnu en skøn fest.🔥❤️

Peder Lykke Centret, den 26. april 2023

En dejlig aften på Peder Lykke Centret sammen med beboere, pårørende og personale til forårsfest. 🌷🌿🎶🥳The2Tops underholdte med stemningsfulde forårssange og dansemusik. Og der blev – som altid på dette skønne sted – i den grad danset og sunget med. 💃🏽🕺🏻Vi glæder os så meget til at feste med jer igen i morgen.😆❤️

Lyse nætter, The2Tops, april 2023