Glædelig jul og godt nytår

The3Tops og The2Tops ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår! 🎄🎅🏼✨

2020 blev ikke det år, som vi havde håbet på. Desværre fik Covid-19 lov at sætte dagsordenen, og det satte i den grad en stopper for musikken! 😷
Vores fantastiske Simone nåede lige at komme godt ind i det hele i starten af året, og så lukkede Danmark ellers ned. Men vi nåede heldigvis at spille nogle skønne dansejobs med The3Tops i såvel januar og februar samt august, hvor det hele pludselig så lidt lysere ud. 🎤🎹🎷🎸
Alle vores mange dejlige julefester i november og december blev naturligvis aflyst. 😔

Med The2Tops har vi heldigvis haft flere underholdningsjobs. Senest spillede vi for beboerne på et plejecenter i København til den hyggeligste lille julefest den 9.december med visir, afstand og alle øvrige restriktioner.
Det var utroligt givende og dejligt for alle – ikke mindst for os. 💝

Nu ser vi fremad, og glæder os meget til et – forhåbentligt – lyst og lovende 2021, hvor vi igen kan holde fester med levende musik og underholdning til alle mulige sammenhænge. 🎶

Vi håber, at I er med os og har lyst til at booke Danmarks bedste kvindeband!
Vi brænder for og længes efter at spille for jer, så ring eller skriv for et uforpligtende tilbud på musik til enhver lejlighed. Vi er SÅ klar! 💃🏽💃🏽💃🏽