Juleshow 2023

Så varer det ikke længe, før startskuddet til årets “Juleshows” med The2Tops lyder.💃🏻💃🏻
Vi er netop gået i gang med forberedelserne til dette års “show” og glæder os til at sprede julestemning på vores dejlige aktivitets- og plejecentre, daghøjskoler og i forskellige foreninger. 🌲💝 
Desuden spiller vi til julefrokoster, julefester og J-dag, så kalenderen er snart fyldt op. Vi har enkelte ledige dage/aftener i november og december, så tøv ikke med at booke os hurtigst muligt! Vi glæder os til at komme i julestemning sammen med jer! ❤️

Bomi Parken, den 25. oktober 2023

Bomi Parken på Amager fejrede i går, den 25. oktober, 49 års fødselsdag og samtidig tyrolerfest for beboere, pårørende og personale! 🇩🇰🍂🎃🎂🥂
The2Tops underholdte med nye som gamle klassikere og selvfølgelig et par tyrolersange. Anna var med som afløser for Simone og gjorde det som altid fremragende! 🤩
Det blev den dejligste eftermiddag med glade og feststemte beboere.🥳
Vi glæder os til at besøge jer igen i december med vores juleshow! 🎄🎶

Amadeus, Den Danske Frimurerorden, den 17. oktober 2023

I tirsdags, den 17. oktober, havde The2Tops den kæmpe store fornøjelse at underholde foreningen AMADEUS, i Den Danske Frimurerorden på Blegdamsvej i København.
💃🏻💃🏻🎶🏛️🎷
Den smukke bygning huser en velgørende forening af mænd i “kjole og sort”, og vi var så heldige at få en rundvisning i det smukke og fascinerende hus! 🙏🏻
Tak til jer, Poul Anker, Hans og Anette samt hele AMADEUS for en fantastisk eftermiddag i godt selskab!😍🤩

Ålholmhjemmet, Valby, den 11. oktober 2023

I onsdags, den 11. oktober, var der oktoberfest på Ålholmhjemmet i Valby, og The2Tops stod for underholdning af beboere, pårørende og personale. 🎶🎃
Der var flot pyntet op, og det blev en skøn dag med dans og fantastisk stemning.
Tak for jeres varme og omsorg!🎤🎹🎸🎷🍂

Omsorgscenter Egegården, den 10. oktober 2023

Plejecenter Egegården i Søborg fik besøg af The2Tops samt Gladsaxes borgmester, da der i tirsdags, den 10. oktober var høstfest! 🍂🎃🎶 
Der blev danset, og stemningen var helt i top! Det var første men forhåbentlig ikke sidste gang, at The2Tops besøgte Egegården.🎤🎹🎸🎷

Scandic Spectrum, Elis, den 6. oktober 2023

The2Tops spillede i fredags op til dans til stor firmafest på Scandic Spectrum på Kalvebod Brygge.💃🏻🕺🏻🎶🥂🍾🥳
Det var en kæmpe fornøjelse, og vi blev i den grad forkælet med lækker mad og flot opvartning på alle måder! 🤩Tak for en skøn aften og tak til dig, Svend Hjelholt og “Mobile Sound” for fantastisk lydassistance.🙌🏻😍