Så fik The2Tops lov at underholde beboere og personale på Lions Park Plejecenter i Hillerød. 🎶🎤🎹🎷Og det blev en kæmpe fornøjelse! I den smukkeste park og det skønneste sensommervejr blev vi mødt af den varme og glade stemning fra terrassen og de mange altaner. ☀️😍 Også fra altanerne i seniorboligerne blev der lyttet og sunget med. Vi nød det så meget og glæder os, til det igen bliver muligt at besøge jer indenfor. 🎶 Tak for en dejlig dag! 🤗
The2Tops fik igen den store fornøjelse at spille udendørs for vores dejlige venner på Plejecenter Skovhuset i Hillerød. 🙏🏻🎶💃🏽💃🏽 Og sikken en sensommerdag med 20 grader og fantastisk stemning. ☀️🎉 Nu venter nogle kolde og mørke måneder, og med Covid-19 bliver det svært at komme indenfor og underholde på plejecentrene. 😢 Derfor er vi ekstra glade for, at vi i morgen – også udendørs – underholder Plejecenter Lions Park i Hillerød, på fredag Plejecenter Solgården i Virum og på tirsdag Peder Lykke Centret på Amager. Vi glæder os! 🎶🎷🎤🎹
The2Tops underholder Plejecenter Skovhuset, den 22. september 2020
“Frit land”, The2Tops, sensommer og en skøn torvefest for beboere og andre interesserede på friluftsscenen ved Lundehus kirke på Østerbro. 💃🏽💃🏽🎤🎹🎷🇩🇰 Der var sambaoptog, taler, kaffe og sandwich, sol, regn og blæst og en masse glade og søde mennesker! ☀️☔️💨💃🏽🕺🏼 Tak til Lundehus Kulturforsyning og NKMusic for et rigtig dejligt arrangement! 🙏🏻 …vi lovede at komme igen til næste år, så vi glæder os allerede! 😂👏🏻👏🏻
“Frit land”, The2Tops, Lundehus Torv, Østerbro, den 5. september 2020
The2Tops underholder på friluftsscenen ved Lundehus Kirke i forbindelse med indvielsen af det nye torv, lørdag den 5. september 2020 kl. 11-13. 💃🏽💃🏽 Torvefesten er for beboere i kvarteret og alle andre interesserede. Kom og syng med på alle de velkendte sange – det bliver ikke kedeligt! 🎹🎤🎷🤩 Adressen er: Strødamvej 1, 2100 København Ø.
Endelig ser det ud til, at live musik og fester igen er en mulighed efter en hård Corona nedlukning. 🤩🎶
I The2Tops har vi heldigvis haft flere udendørs arrangementer på plejecentre i løbet af foråret, og det har været en kæmpe fornøjelse, der har bragt os mindst lige så megen glæde, som dem vi har spillet for. Vi har fundet et super godt “koncept” med den udendørs underholdning, så vi kan fremover bookes til såvel udendørs som indendørs arrangementer på plejecentre, ældreforeninger osv. Eneste forbehold er naturligvis vejret. Men vi har underlag og et lille telt, så vi kan klare mange vejrmæssige udfordringer. ☔️☀️
I The3Tops starter vi op med nogle dejlige spillejobs til fester i august.💃🏽💃🏽💃🏽 Vi har fået flyttet nogle forårs arrangementer til efteråret og er booket til flere julefrokoster…men der er stadig hul i kalenderen. Så kontakt os endelig så hurtigt som muligt, hvis du planlægger en julefrokost eller anden fest! 🎤🎹🎸🥁🎷
Vi glæder os helt afsindigt meget til at komme ud og spille for jer og feste med jer!
En varm og skøn Sankt Hans aften i selskab med vores dejlige venner på Peder Lykke Centret på Amager. 🎶☀️🔥💃🏽💃🏽🥰 Som altid den bedste stemning, hvor der blev sunget med og danset i den skønne gårdhave. The2Tops havde et helt nyt “70’er potpourri” på repertoiret…det bragte lykke med “Tag med ud og fisk”, “Smilende Susie” og andre af de gode gamle dansktop-hits!😆🎷🎹🎤
The2Tops spillede onsdag til den dejligste midsommerfest med nok den smukkeste baggrund! 🔥🎶🌿🌷Plejecenter Skovhuset i Hillerød havde inviteret os igen, og det blev til endnu et dejligt samvær med skønne mennesker og den bedste stemning. 🥰 Beboere og personale var i topform, og der blev sunget med og danset på terrasser og altaner! 💃🏽💃🏽🎤🎹🎷Og til sidst sang vi alle Midsommervisen (begge udgaver😯), imens bålet blev tændt! 🔥❤️
The2Tops spillede og sang for beboere og personale på “Plejecenter Skovhuset” i Hillerød. ☀️♬ Et meget hjertevarmt sted! 🥰 Vi gik hjem med så megen glæde og energi. Tak fordi I var med os…vi spillede solen frem, selvom det var koldt. ☀️🎤🎹🎷❤️ Vi glæder os til at være sammen med jer igen til midsommerfest den 17. juni 2020.🔥
The2Tops underholdte beboere, pårørende og personale på “Bomi Parkens Plejecenter”. Udendørs og med afstand. 💃🏽💃🏽 Og det blev den dejligste oplevelse! ☀️🎷🎤🎹 Tak for de fine blomster. 🌷 Vi glæder os til at give “Plejecenter Skovhuset” i Hillerød den samme oplevelse på tirsdag den 12. maj….og flere efter det. 👏🏻🥰
Vi venter med længsel på at få lov til at spille og synge for jer igen! I mellemtiden har vi lavet en lille video, som vi har kaldt: Sammen – hver for sig! Vi glæder os vildt, til vi igen må være sammen med jer! 🎷🎹🎤🙏🏻 Husk at vi kan bookes “med forbehold” i disse tider – så tøv ikke med at holde dit arrangement eller fest. Det skal fejres max, når denne karantænetid er overstået! 🥳